Vores digitale forbrug vokser med stor hastighed, og det er begyndt at være tydeligt, hvilke veksler digitaliseringen trækker på vores klode.
På denne session vil Lotte Nyboe, Konsulent og forfatter til bogen "Bæredygtig digitalisering", Lisa Holm, IT-bæredygtighedsmanager hos Arla Foods og Frederik Beyer, Bæredygtighedskonsulent i KOMBIT, sætte spot på, hvor udledningerne fra vores digitale liv er størst - og hvad man kan gøre som borger eller virksomhed, for at reducere sit digitale ressourceforbrug mest effektivt.
Klimafolkemødet løber af stablen i Middelfart fra torsdag den 27. august til og med lørdag den 29. august.