Porteføljestyring i kommunerne

Her finder du information om, hvordan du kan komme i gang med porteføljestyring i din kommune.

Nogle kommuner har allerede etableret porteføljestyring for bedre at kunne prioritere i den stigende mængde udviklingsaktiviteter. Og med de mange digitaliseringsprojekter i bl.a. den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi har anledningen til at etablere porteføljestyring i kommunerne aldrig været større, da mange kommuner overvejer, om de i tilstrækkelig grad prioriterer deres udviklingsaktiviteter.

En række kommuner har efterspurgt input til, hvordan man kan komme i gang med at introducere porteføljestyring, og KOMBIT leverer nu inspiration til dette arbejde via rapporten om Kommunal Projektporteføljestyring. Denne er udarbejdet i samarbejde med Aalborg, Assens, Horsens og Slagelse, ligesom den er blevet reviewet af seks kommuner. 

Den samlede rapport er tilgængelig nederst på siden, og anviser veje til, hvordan man kan komme i gang med porteføljestyring.

Desuden er der udarbejdet en pixiudgave, en præsentation og værktøjer til porteføljestyring, ligesom det mest centrale indhold er udskilt i forskellige faktaark:

Gevinster ved porteføljestyring

  • Samlet overblik og aktuel status på projekter og programmer
  • Mulighed for strategisk optimering af udviklingskapaciteten, når ressourcerne tildeles til de højest prioriterede projekter
  • Mulighed for løbende strategisk tilpasning af projektporteføljen
  • Bedre mulighed for at synliggøre projekteffekter.
 

Kontakt

Kommunikationschef
3334 9410