Ydelsesrefusion er gået i udbud

Den fælleskommunale løsning Ydelsesrefusion er nu i udbud, og deadline for ansøgning om prækvalifikation er d. 1. februar 2016.

På vegne af de danske kommuner udbyder KOMBIT en kontrakt om udvikling, implementering, videreudvikling, vedligehold, support og drift af den fælleskommunale it-løsning Ydelsesrefusion.

Udbuddet vil blive gennemført som et begrænset udbud, og deadline for anmodning om prækvalifikation er den 1. februar 2016 kl. 12.00.

Vi forventer at annoncere hvilke leverandører, der er blevet prækvalificeret, i uge 10 af 2016.

Information via EU-Supply

For at kunne deltage i udbud fra KOMBIT A/S, er det et krav, at man er registreret i EU-Supply CTM. Vi vil anbefale kommende tilbudsgivere at registrere sig allerede nu. På forsiden af EU-Supply findes en Quick Guide til online registrering. Registreringen er gratis.

Efter registrering kan du finde information om igangværende udbud i KOMBIT mv. Al kommunikation om igangværende udbud i KOMBIT foregår via EU-Supply og eventuelle spørgsmål til prækvalifikationsmaterialet skal ske via EU-Supply.

Gå til EU-Supply CTM her.

Om Ydelsesrefusion

Ydelsesrefusion skal samle informationer og sikre beregningsgrundlaget af statens refusioner og kommunernes medfinansiering på baggrund af informationer om offentlige ydelser.

Udbuddet af Ydelsesrefusion gennemføres på baggrund af Lov nr. 994 af 30. august 2015, der medfører, at statens procentvise refusion af forsørgelses-ydelser fra 2016 kommer til at afhænge af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Jo længere forløb, jo lavere refusion fra staten. Læs lovgrundlaget her.

Du kan læse mere om Ydelsesrefusion her, hvor der løbende opdateres med nyt om projektet. Ønsker du at modtage nyheder om Ydelsesrefusion i din indbakke, kan du tilmelde dig i højrespalten på samme side.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3268 0408