Tilmeld dig KOMBITs Kommunedage i marts 2018

Der er nu åben for tilmeldinger til Kommunedagene, som er målrettet kommunernes programledere og it-/digitaliseringschefer. Tilmeldingsfristen er den 9. februar 2018.

KOMBIT har nu åbnet for tilmelding til de næste Kommunedage i marts 2018 – tre dage i kommunernes og KOMBITs tegn. Her samler KOMBIT trådene og giver status på aktuelle emner i forhold til kommunernes forberedelse af monopolbrudsløsningerne og de øvrige løsninger og initiativer, KOMBIT arbejder på.

Kommunedagene er målrettet kommunernes programledere for monopolbruddet samt it- og digitaliseringschefer. Som noget nyt kan kommunerne denne gang deltage med op til tre personer pr. kommune. Kommunernes projektledere på monopolbrudsprojekterne henvises dog stadig til projekternes netværksdage. Se planlagte arrangementer i KOMBITs kalender.

Tid og sted

Tilmeld dig snarest muligt via nedenstående links. Programmet varer fra kl. 9-16. Der åbnes for registrering og serveres morgenkaffe kl. 8:30.

Mandag den 5. marts 2018
Radisson Blu Hotel Silkeborg
Papirfabrikken 12
8600 Silkeborg
Tilmeld dig her
 
Tirsdag den 6. marts 2018
Sinatur Hotel Storebælt
Østerøvej 121
5800 Nyborg
Tilmeld dig her
 
Onsdag den 7. marts 2018
Scandic Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
København SV
Tilmeld dig her

Tilmeldingsfristen er den 9. februar 2018.

Vi gør opmærksom på, at vi opkræver et no-show fee på kr. 500,- ved udeblivelse eller framelding mindre end 7 dage før arrangementets afholdelse.

Introduktion for nye deltagere

For at sikre at alle deltagere på Kommunedagene har et grundlæggende kendskab til KOMBIT og vores arbejde med monopolbrudsprojekterne, giver vi som noget nyt nye it-/digialiseringschefer og programledere mulighed for at deltage i et introduktionswebinar.

Webinaret afholdes den 1. marts kl. 10-11. Her vil KOMBITs projektdirektør Peter Lykke Egelund give en introduktion til KOMBIT og KOMBITs samarbejde med kommunerne, samt en indførsel i arbejdet med monopolbruddet og andre projekter – og så vil der naturligvis være mulighed for stille spørgsmål.

Tilmeld dig introduktionswebinaret her - og husk at tilmelding til Kommunedagen skal foretages seperat.

Ønsker til programmet

For at sikre, at oplæggene på dagene giver mest mulig værdi for deltagerne, inviterer KOMBIT traditionen tro kommunerne til at komme med supplerende ønsker til programmet. Så er du programleder for monopolbruddet, it-/digitaliseringschef, digitaliseringskonsulent eller lignende, vil vi derfor meget gerne modtage dine ønsker til programmet.

Notér venligst dine ønsker til dagene i formularen her senest den 15. november 2017. Herefter prioriterer KOMBIT mellem de input, vi har modtaget og sammensætter programmet for dagene.

Vi glæder os til at se jer.

 

Kontakt

Konsulent / Kommunikation
7268 8107