Tilmeld dig forårets Kommunedage

Der er nu åbnet for tilmeldinger til Kommunedagene, som primært er målrettet kommunernes KOMBIT-programledere og it-/digitaliseringschefer. Tilmeldingsfristen er den 1. maj 2019.

KOMBIT har nu åbnet for tilmelding til de næste Kommunedage i maj 2019 – to dage i kommunernes og KOMBITs tegn. Her samler KOMBIT trådene og giver status på aktuelle emner i forhold til kommunernes forberedelse af monopolbrudsløsningerne og de øvrige løsninger og initiativer, KOMBIT arbejder på. Udover dialogen med KOMBIT, er der ved Kommunedagene mulighed for at sparre og netværke med kommunale kolleger.

Kommunedagene er primært målrettet kommunernes KOMBIT-programledere samt it- og digitaliseringschefer. Fokus for dagene vil være de opgaver, som kommunerne står over for nu og i de næste 6 måneder.

Det foreløbige program består af status på KOMBITs portefølje, øvrige aktiviteter og økonomi, status fra UDK og uddeling af prisen for Årets videndelingskommune 2019. Efter frokost vil der blive afholdt to spor inden for temaerne den fælleskommunale infrastruktur og implementering. Det endelige program vil blive offentliggjort i april.

Tid og sted

Tilmeld dig snarest muligt via nedenstående links. Programmet forventes at vare fra kl. 9-16. Der åbnes for registrering og serveres morgenkaffe kl. 8.30.

Tirsdag den 21. maj 2019
Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus
Tilmeld dig her
 
Onsdag den 22. maj 2019
Comwell Køge Strand
Strandvejen 111
4600 Køge
Tilmeld dig her

Hver kommune kan som udgangspunkt tilmelde op til tre deltagere. Prisen for deltagelse er 600 kr. pr. person.

Frist for tilmelding er onsdag 1. maj 2019.

Introduktion for nye deltagere

For at sikre, at alle deltagere på Kommunedagene har et grundlæggende kendskab til KOMBIT og vores arbejde med monopolbrudsprojekterne, kan nye it-/digitaliseringschefer og programledere få en introduktion til monopolbruddet og økonomien i to webinarer:

  • Introduktion til monopolbruddet: Her gennemgår vi historikken i monopolbruddet og andre projekter.
  • Introduktion til økonomien i monopolbruddet: Her gennemgår vi historikken i økonomien, så forudsætningerne for at høre oplægget om økonomi på Kommunedagene, er på plads.

Link til webinarerne og tilhørende præsentationer finder du i KOMBITs dokumentbibliotek.

Vi glæder os til et par gode dage i kommunernes og KOMBITs tegn.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommuneansvarlig
3334 9409