Sæt kryds i kalenderen til efterårets Kommunedage

De næste Kommunedage for kommunernes it-/digitaliseringschefer og KOMBIT-programledere bliver afholdt den 19. og 20. november 2019.

KOMBIT er nu klar med datoerne for de næste Kommunedage, som bliver afholdt den 19. og 20. november 2019. Vi opfordrer landets it-/digitaliseringschefer og KOMBIT-programledere til allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

Tid og sted

Som ved de seneste Kommunedage i maj bliver der afholdt to Kommunedage. En i Jylland og en på Sjælland:

Tirsdag den 19. november 2019
Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus

Onsdag den 20. november 2019
Comwell Køge Strand
Strandvejen 111
4600 Køge

Tilmelding og pris for deltagelse

Vi åbner for tilmelding til Kommunedagene ultimo september, og landets it-/digitaliseringschefer og KOMBIT-programledere modtager direkte information herom.

Kommunedagene skal, ligesom KOMBITs øvrige aktiviteter, hvile økonomisk i sig selv. Prisen for deltagelse vil derfor være 600 kr. pr. person.

Ønsker til programmet

Planlægningen af Kommunedagene til november er i fuld gang. KOMBIT opfordrer traditionen tro kommunerne til at indsende ønsker til programmet, så det giver mest mulig værdi for deltagerne. Så er du KOMBIT-programleder, it-/digitaliseringschef, digitaliseringskonsulent eller lignende, er du velkommen til at sende dine ønsker til programmet.

Notér venligst dine ønsker til dagene i formularen her senest den 13. september 2019. Herefter prioriterer KOMBIT mellem de input, vi har modtaget, og sammensætter programmet for dagene.

Vi glæder os til et par gode dage i kommunernes og KOMBITs tegn.

 

Kontakt

Konsulent / Kommunikation
7268 8107