Ny it-arkitekturuddannelse

KL, KOMBIT og KITA udbyder en it-arkitekturuddannelse, der giver dig viden og overblik til at styre digitaliseringen i din kommune i den rigtige retning.

Når der skal skabes sammenhængende kommunale it-løsninger, spiller it-arkitekturen en helt afgørende rolle. Derfor udbyder KL, KITA og KOMBIT en kommunal it-arkitekturuddannelse, der giver dig viden og praktiske redskaber, som kan løfte din tilgang til digitalisering til et nyt niveau. Det gælder hvad enten du arbejder med indkøb, vedligeholder din kommunes it-systemer, arbejdsgange eller strategisk sigte, du gerne vil omsætte til it-løsninger.

På kommunernes it-arkitekturuddannelse arbejder du med de begreber og den tankegang, som indgår i it-arkitektur, ligesom vi præciserer og beskriver de leverancer, der skaber god arkitektur - fx arkitekturtegninger og governance. Du bliver i stand til at se forskellen på de forskellige arkitektroller og får kendskab til de typiske leverancer, der knytter sig til hver af disse.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod:

  • Kommunernes it-ansvarlige
  • Kommunernes it-arkitekturansvarlige
  • Digitaliseringskonsulenter, projektledere, projektdeltagere og medarbejdere, der skal begynde at arbejde med it-arkitektur, eller som allerede er godt i gang
  • Kommunale chefer og ledere med ansvar for at digitalisere deres forvaltninger.

Tid, sted og tilmelding

Kommunernes it-arkitekturuddannelse er fordelt på 3 seminarer på henholdsvis 2 + 2 + 1 dage med et par ugers mellemrum. Der udbydes to identiske uddannelser i København og Aarhus på følgende datoer:

  • København: 15. og 16. maj, 3. og 4. juni samt 25. juni 2019 i KL Huset
  • Aarhus: 23. og 24. maj, 11. og 12. juni samt 26. juni 2019 på Comwell / Radisson Blu

Læs mere om uddannelsen her, hvor du også finder link til tilmelding.

 

Kontakt

Chefarkitekt
3268 0444