
14. januar 2015
KOMBIT har gennemført og afsluttet evalueringen af de modtagne tilbud på projekt ”Kommunernes Ydelsessystem” (KY). Evalueringen viser, at EG A/S har afleveret ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. På baggrund af evalueringen agter KOMBIT således at indgå kontrakt med EG A/S, når stand-still perioden er udløbet den 26. januar 2015.
KOMBIT ser frem til samarbejdet med EG A/S og takker samtidig de øvrige leverandører for deres deltagelse i udbuddet og deres interesse i KOMBIT A/S.