Fire leverandører prækvalificeret i genudbuddet af Serviceplatformen

KOMBIT har nu fundet de fire leverandører, der inviteres til at afgive tilbud på drift, vedligehold og videreudvikling af Serviceplatformen.

KOMBIT har afsluttet prækvalifikationen i forbindelse med genudbuddet af Serviceplatformen, der er kernen i den fælleskommunale data- og it-infrastruktur. Fire ansøgere, nogle i samarbejde med en samarbejdspartner, er blevet opfordret til at afgive tilbud på opgaven og indgå i forhandlinger med KOMBIT. Det drejer sig om:

  • IBM
  • DXC
  • NNIT i samarbejde med Miracle
  • Systematic i samarbejde med NetCompany

”I KOMBIT er vi glade for at se, at der er skarp konkurrence på udbuddet af så vital en del af den fælleskommunale data- og it-infrastruktur, som Serviceplatformen er. Vi står nu med fire meget kompetente leverandører, som vi har inviteret til af afgive tilbud. Nu ser vi frem til vores forhandlinger med leverandørerne og til at modtage fire stærke tilbud medio oktober”.

Udbuddet gennemføres som ”udbud med forhandling”, en proces hvor der er tæt dialog med leverandørmarkedet forud for prækvalificeringen.

KOMBIT forventer at kunne underskrive kontrakten med den vindende leverandør af udbuddet i februar 2019.

 

Kontakt

Markeds- og innovationschef
7268 8123