FAQ om fjernprint via Serviceplatformen

KOMBIT har publiceret en FAQ med svar på ofte stillede spørgsmål om fjernprint via Serviceplatformen.

Når den nye version 1.8 af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) lanceres i juni 2017, skal kommunerne etablere en aftale med en leverandør af fjernprint, der kan håndtere print- og tilhørende forsendelsesopgaver via Serviceplatformen. Efter lanceringen af BBR, vil KOMBIT åbne for, at kommunerne kan koble yderligere fagsystemer på Serviceplatformens fjernprintløsning.

Link til FAQ om fjernprint via Serviceplatformen.

Store besparelser med fjernprint via Serviceplatformen

Når kommunerne fremover benytter KOMBITs Serviceplatform til at håndtere fjernprint, kan de se frem til store besparelser.

Alene for BBR, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Ejendomsstamregistret sparer kommunerne mere end 28 mio. kr. over de næste 10 år.