Er Feriekontoservicen relevant for din kommune?

Til det kommende service Kommunernes Ydelsessystem er udviklet en service, Feriekonto, der med fordel kan bruges i andre af kommunens it-løsninger.

KDI – Kommunernes Data og Infrastruktur – arbejder løbende på at udbrede services, der kan tilføre værdi i kommunernes it-løsninger.

Til det kommende Kommunernes Ydelsessystem er udviklet en service, Feriekonto, der giver mulighed for at hente information om en borgers feriepengesaldo og udbetalte feriepenge, og om disse skal have indflydelse på beregningen af borgerens ydelser. Servicen kan imidlertid med fordel anvendes i flere af kommunernes it-løsninger, hvor feriepengeoplysninger har indflydelse på beregninger. KDI er ved at undersøge potentialet i at udstille Feriekonto-servicen på den fælleskommunale Serviceplatform til brug for alle kommunernes relevante it-løsninger, inden Kommunernes Ydelsessystem er færdigudviklet.

Til at vurdere dette har KDI brug for kommunernes tilbagemelding om, hvorvidt der er interesse for, at KDI arbejder på at få denne service gjort tilgængelig på Serviceplatformen. Servicen bliver nemlig først gjort tilgængelig, når ATP har godkendt evt. nye anvendere med henblik på at kunne klare en øget kapacitetsbelastning.

Vi beder derfor kommunerne se nærmere på servicen og vurdere, om den kan være med til at optimere en eller flere løsninger i din kommunes portefølje. Kan den det, så skriv venligst senest den 7. januar 2019 til forretningsudvikler Josef Hansen (jol@kombit.dk), at din kommune ønsker at anvende servicen – derefter vil KDI gå i dialog med ATP.

For at kunne vurdere dette, kan integrationsbeskrivelsens afsnit 1 med fordel læses.

 

Kontakt

Konsulent / Forretningsudvikler
4218 7268