DAR i dialog med kommunerne

I december 2017 blev implementeringen af DAR så småt sat i sving. Nu er den intensive dialog med de kommunale brugere også i fuld gang.

Når Danmarks Adresseregister (DAR 1.0) sættes i drift i kommunerne den 7. maj, er det mindst lige så vigtigt, at de kommunale brugere er klar til at tage systemet i brug, som at systemet er klar til de kommunale brugere.

Holdet bag DAR 1.0 er derfor gået i intensiv dialog med kommunerne, for at forberede dem på den nye løsning, og inddrage dem i det afsluttende arbejde med at forberede systemet til deres hverdag.

Implementeringen

For at forberede kommunerne organisatorisk, teknisk og fagligt på de nye opgaver og arbejdsgange, som møder dem, på den anden side af den 7. maj, har teamet bag DAR 1.0 indkaldt kommunale tovholdere for implementeringen til to netværksmøder i Øst- og Vestdanmark.

På de to netværksmøder blev kommunerne dermed orienteret om deres opgaver frem mod idriftsættelsen - ligesom de fik lov til at se det nye system i en live demonstration.

Som platform for løbende orientering af kommunerne, har KOMBIT etableret et site, med diverse informationer om implementeringen heriblandt en håndbog for hele implementeringsforløbet.

Du kan besøge sitet her

Brugertest og betatest

Igennem februar og marts har holdet bar DAR haft syv kommuner på besøg til brugertest af den nye løsning, så nye funktioner kunne afprøves, og systemet tunes ind til den virkelighed, det skal ud og understøtte.

Ud over brugertesten afholdes der også en beta-test, hvor 14 kommuner får anledning til at afprøve systemet i deres normale rammer hjemme i kommunen.

Der skal derfor også lyde en stor tak til de kommunale adressemedarbejdere, som tager del i processen med at kvalitetssikre løsningen.

 

Kontakt

Projektchef
3334 9490