Beta-test af BBR 1.8 skudt i gang

Igennem den kommende måned skal 11 danske kommuner, SKAT og Forsvaret teste BBR 1.8 i den virkelige verden.

24. april tyvstartede 11 kommuner med at stifte bekendtskab med BBR 1.8. De 11 kommuner skal sammen med Forsvaret og SKAT være med til at teste den nye løsning.

Beta-testen skal således supplere de bruger- og brugervenlighedstests, som igennem længere tid har været afholdt hos leverandøren, så systemet nu også testes i den virkelighed som systemet skal være med til at understøtte efter idriftsættelsen den 6. juni.

Generalprøve på superbruger-uddannelse

Beta-testen startede med en gennemgang af den superbruger-uddannelse, som alle landets kommuner skal deltage på i løbet af maj.

På uddannelsen fik deltagerne indblik i nye funktioner i BBR 1.8, ligesom de fik råd og vejledning om, hvordan deltagerne igennem de næste fire uger skal afprøve systemet på kryds og tværs, så flest mulige fejl findes og rettes.

Samtidig var dagen en anledning til at evaluere uddannelsen, så form og indhold kan finpudses inden uddannelsen drager på danmarksturné.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Implementering
3334 9494