Oversigter over kommunale projekter med ny teknologi

På denne side har vi samlet links til oversigter over kommunale projekter om bl.a. RPA, velfærdsteknologi og open data.

Der er gang i mange initiativer og projekter med fokus på ny teknologi rundt omkring i kommunerne – så mange, at det kan være svært at få overblik over dem. På denne side har vi derfor samlet links til de oversigter over kommunale projekter med anvendelse af ny teknologi, som vi kender til. Samlingen er ikke udtømmende og vil løbende blive opdateret.

Kommunernes Teknologispring og digitaliseringsstrategier

Med Kommunernes Teknologispring har KL fået kortlagt nye teknologier og deres betydning i en kommunal kontekst.I ni pilotprojekter undersøger og afprøver KL, kommuner og interessenter potentialer, udfordringer og dilemmaer i mødet mellem ny teknologi og kommunernes opgaveløsning.

Et led i kortlægningen er hjemmesiden Kommunernes Teknologispring, som er et værktøj til viden og dialog. På siden kan du navigere rundt mellem forskellige teknologiske temaer og kommunale områder og læse om perspektiver for anvendelse af ny teknologi.

På KL's hjemmeside finder du en initiativoversigt for initiativer i de fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategier.

Velfærdsteknologi

Det Velfærdsteknologiske Landkort på KL’s hjemmeside viser kommunernes velfærdsteknologiske projekter. Det er muligt at søge efter projekter på landkortet og dermed finde frem til kommuner med erfaring inden for et givent indsatsområde eller en given teknologi.

RPA – automatisering af manuelle processer

Robotic Process Automation (RPA) er softwarerobotter, som kan kodes til at løse administrative opgaver på tværs af løsninger og dokumenter. Flere kommuner har i dag robotter til at varetage f.eks. tjek af modtagne fakturaer for lægeerklæringer eller sammensætning af indhold i et fratrædelsesbrev.

KL’s projekt Automatisering af manuelle processer har afdækket muligheder for kommuners anvendelse af RPA og de potentielle gevinster.

I regi af OS2 har en række kommuner udviklet OS2autoproces, som er en løsning, hvor de deltagende kommuner kan indberette, styre og dele processer, der er egnede til at blive automatiseret med hinanden.

Open data/åbne data

Initiativ 3.4 i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 handler om bedre anvendelse af åbne kommunale data. Data udstilles gennem Open Data DK på en fælles dataportal.

Københavns Kommune udstiller deres åbne datasæt på denne portal.

Kerteminde og Svendborg kommuner udstiller datasæt på denne hjemmeside.

Smart City

Smart City Forums Danmarkskort giver overblik over kommuners Smart City-løsninger. Udbredelse af Smart City er et initiativ i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Blockchain

KL og KOMBIT har indgået aftale med Nordic Blockchain Association om et blockchain-forløb, der blev skudt i gang med en workshop den 7. september 2018. Målet er, at der inden årets udgang er udviklet en pilot, der kan give kommunerne, KOMBIT og KL kompetencer og viden om teknologiens muligheder og udfordringer.

Services og snitflader på Serviceplatformen

Du kan få et overblik over kommende integrationer på Serviceplatformen på denne side. På samme side er der også links til formularer, hvor kommuner og leverandører kan komme med deres ønsker til nye services og snitflader på Serviceplatformen.

Systemoverblik i Kitos

For kommuner, der bruger Kitos, er det muligt at se og finde inspiration i hvilke løsninger og snitflader, som anvendes i de øvrige kommuner.

Mangler vi en oversigt?

Hvis du kender til en anden relevant oversigt eller hjemmeside, som vi også burde linke til, er du velkommen til at skrive til os på videncenter@kombit.dk.

Få viden om nye tendenser

Hos f.eks. Alexandra Instituttet og Institut for Fremtidsforskning kan du abonnere på nyhedsbreve og følge med i, hvad der rør sig inden for innovation og digitalisering.