Idébanken

KOMBITs Idébank er en platform, hvor kommuner kan dele gode ideer, komme med bemærkninger til indmeldte ideer eller få inspiration.

KOMBIT arbejder sammen med kommunerne om den digitale innovation og udvikling til gavn for borgerne. Med Idébanken er KOMBITs strategi 2018+ blevet konkretiseret og der er blevet udviklet et værktøj, der giver kommunerne mulighed for at melde de gode digitale idéer ind, få dem kvalificeret og sammen med KOMBIT finde mulige samarbejdspartnere.

Alle kan få en god idé

En god idé behøver ikke have en gennemarbejdet projektplan. Den kan sagtens bunde i noget, der er besværligt for dig som kommunal medarbejder eller endda som borger i din egen kommune. Det kan være noget, du mener, må kunne gøres smartere. Noget der skaber værdi for borgerne, for virksomhederne eller for den kommunale medarbejder.

Hvad er så Idébanken?

Sammen med kommunerne har KOMBIT startet Idébanken. Idébanken er et værktøj til indsamling af digitale ideer, og er det forum, hvor de gode ideer bliver delt, drøftet og støttet.

Når du sender en idé ind til Idébanken, kigger vi først på den for at se, om den minder om en anden idé, som vi arbejder med eller som allerede er blevet realiseret.

Er det en ny idé, så kigger vi nærmere på den i samarbejde med dig. Vi kigger især på om ideen har potentiale. Det betyder, at vi sammen vurderer ideen ud fra disse kriterier: Værdi for borgerne, værdi for virksomheder, juridisk kompleksitet og volumen.

Efter en idé er blevet vurderet til at have potentiale, bliver den udstillet i Idébanken, og så får alle kommuner mulighed for at kommentere idéen, diskutere potentialet eller støtte projektet – alt sammen direkte i Idébanken.

Hvad er den fælleskommunale innovationsmodel?

Når vi skal evaluere en idé, bruger vi den fælleskommunale innovationsmodel. Innovationsmodellen er en ramme for at arbejde systematisk og samtidig agilt med digitale idéer.

På den måde sørger vi for, at der er tempo bag behandlingen af idéerne, og at den enkelte idé bliver kanaliseret videre i den retning, hvor idéen har størst mulighed for at blive realiseret - hvis den vel at mærke har potentiale.

Innovationsmodellen er formet som en slags tragt, hvor der er indlagt forskellige ”gates”, der løbende bygger mere på idéerne. De idéer, der kommer hele vejen gennem tragten, realiseres i pilotprojekter. Du kan se en simpel gengivelse af innovationsmodellen på billedet ovenfor.

Har du en god idé?

For at bruge Idébanken, skal du oprettes som bruger. Du kan blive oprettet som bruger ved at sende en mail til rav@kombit.dk. Fra 1. juli 2018 vil du selv kunne oprette dig som bruger direkte i Idébanken.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Forretningsudvikler
8175 8701