Ind i SAPA

Læs om overgangsperiode, uddannelse og roller.
1) Hvor kan jeg finde information om arbejdet med at komme ind i SAPA?

Du kan læse mere om 'Ind i SAPA' på denne side. Desuden finder du i SAPAs dokumentbibliotek (under temaet ’Redskaber, kommuneeksempler og udrulningsmaterialer') under overskrifterne 'Arbejdsgange og organisering' og 'Konfiguration' flere dokumenter, der handler om kommunens arbejde med at udrulle SAPA.

2) Hvor lang tid skal kommunen have to systemer?

Kommunen skal forsat have KMD Sag i hele monopolbrudsperioden - KMD Sag kan først opsiges som det sidste fagsystem, sammen med opsigelsen af Social Pension, men kommunen kan opsige "manuelle sager" og nedtrappe brugen af KMD Sag løbende.

3) Der er meget stor forskel på faggrupper i kommunerne. Bliver uddannelse tilrettet efter de forskellige faggrupper?

SAPA er et overbliks- og advissystem, der skal kunne bruges af mange faggrupper i samtlige kommuner, og ikke et specifikt fagsystem. Netcompany vil derfor ikke målrette undervisningen eller materialet i SAPA til hver enkelt faggruppe. Det er dog helt op til den enkelte kommune eller enhed at tilrettelægge undervisningen, så den passer til behovet (der kan være forskelligt fra kommune til kommune og fra enhed til enhed).

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
7268 8110