FAQ om den fælleskommunale infrastruktur

Få svar på dine spørgsmål om den fælleskommunale infrastruktur

På denne side kan du som kommune få svar på de mest gængse spørgsmål om kommunernes brug af den fælleskommunale infrastruktur.

Den fælleskommunale infrastruktur
Hvad er den fælleskommunale infrastruktur?

Den fælleskommunale infrastruktur stiller funktionalitet og data til rådighed (data fra blandt andet SKAT, CPR og fagsystemer), så kommunerne, ATP og kommunernes it-leverandører kan anvende disse i deres it-løsninger. På den måde bidrager infratrukturen med distribution af data og tværgående funktionalitet.

Hvilke komponenter indgår i den fælleskommunale infrastruktur?

Den fælleskommunale infrastruktur består af to overordnede løsninger - henholdsvis Serviceplatformen og Støttesystemerne.

Hvilken sammenhæng er der mellem de fælleskommunale støttesystemer og Serviceplatformen?

Serviceplatformen og Støttesystemerne i den fælleskommunale infrastruktur løser forskellige behov. Serviceplatformen gør via webservices forskellige dataområder tilgængelige for anvendersystemerne, og skærmer således anvendersystemerne for de bagvedliggende it-systemers sikkerheds-  og datamodeller, der på Serviceplatformen tilgås efter standardiserede forhold.

Støttesystemerne er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunernes fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Støttesystemer løser således en række forskellige opgaver for fagsystemerne, herunder beskedfordeling, tværgående indeksering af sager, dokumenter og ydelser, samling af organisatoriske data og klassifikationer ét sted samt tværgående adgangsstyring og sikkerhed.

Støttesystemerne og Serviceplatformen udgør i dag den fælleskommunale infrastruktur. De har et fælles administrationsmodul STS Administration, så man som kommune eller leverandør ikke skal ind flere steder.

Drift af den fælleskommunale infrastruktur
Hvem drifter og supporterer den fælleskommunale infrastruktur?

Serviceplatformen driftes og supporteres af Systematic A/S

Støttesystemerne driftes og supporteres af KMD A/S

Læs mere og find kontakt til de to leverandører her

Om Serviceplatformen
Hvad er Serviceplatformen?

Serviceplatformen fungerer som et stykke infrastruktur i den fælleskommunale rammearkitektur, der skal gøre det mere enkelt og billigere for kommunerne at bevare sammenhængen mellem de kommunale it-løsninger, selvom de drives af forskellige leverandører.

På vegne af kommunerne indkøber KOMBIT data og funktionalitet fra fag- og kildesystemer som fx SKAT, CPR- og CVR-registret. Disse udstilles som services på Serviceplatformen, som kommuner og it-leverandører på en ensartet måde kan få adgang til at anvende til kommunale it-systemer.

Overordnet set består Serviceplatformen af to dele:

1. En integrationsplatform, hvor it-systemer på en ensartet måde kan koble sig til Serviceplatformen og anvende de tilgængelige services

2. En selvbetjeningsdel, hvor man som kommune eller it-leverandør kan administrere aftaler om adgang til data, få overblik over sit forbrug mm.

Det hele foregår på www.serviceplatformen.dk. På siden findes også oversigter over tilgængelige services, priser, brugsvejledninger og vilkår for brug af services. Se vejledningsvideo om Serviceplatformen.

Hvilke services bliver udstillet?

På serviceplatformen kan du se de services, der til enhver tid er tilgængelige for kommunernes it-systemer. Serviceplatformen udstiller en lang række services indenfor indkomst, personskat, ydelser, personer, virksomheder, borgerkontakt mm. Du kan se en liste over services her.

Ud over de enkelte services udvikles der pt. også kernefunktionalitet, som nuværende og kommende services kan benytte og bygge ovenpå - fx SFTP-server, logning, funktionalitet til understøttelse af orkestrering af data mv.

Hvad er en serviceaftale?

En serviceaftale er en angivelse af, hvilke anvendersystem der er tale om, samt hvilke services det pågældende anvendersystem skal have adgang til. Serviceplatformen udstiller primært personoplysninger, og adgang til disse kræver godkendelse fra en dataansvarlig (kommune). Serviceaftalen fungerer derfor samtidig som en accept fra den enkelte kommune om, at det pågældende anvendersystem er berettiget til at hente data fra de nævnte services. Serviceaftalen skal derfor også godkendes af samtlige kommuner, der skal bruge anvendersystemet. Denne proces er i størst muligt omfang systemunderstøttet.

Om Støttesystemerne
Hvad er Støttesystemerne?

Støttesystemerne er en samlet betegnelse for et indkøb af en del af den fælleskommunale infrastruktur, som på sigt kan anvendes bredt til alle kommunens systemer. Konkret indeholder den fælleskommunale infrastruktur funktionalitet til:

  • Central administration og distribution af kommunernes organisations- og klassifikationssystemer (Organisation og Klassifikation)
     
  • Abonnement på beskeder om relevante forretningsmæssige hændelser udsendt af kommunale og offentlige it-systemer (Beskedfordeler)
     
  • Opsamling af metadata om sager, dokumenter og ydelser (indekserne for Sag, Dokument og Ydelser)
     
  • Effektiv kontrol og administration af at kun de rigtige systemer og brugere kan tilgå data og funktionalitet i fællesoffentlige systemer i overensstemmelse med relevant lovgivning (Adgangsstyring).
Hvorfor skal kommunerne anvende Støttesystemerne?

Støttesystemerne er en forudsætning for at kunne anvende de nye konkurrenceudsatte systemer Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA).

Støttesystemerne muliggør større konkurrence, da alle leverandører på sigt kan gøre brug af funktionalitet og data i Støttesystemerne.

Støttesystemerne indeholder funktionalitet, som kan benyttes på tværs af kommunale systemer. Fordelen ved at anvende Støttesystemerne er, at denne funktionalitet kan genbruges af alle systemer og derfor ikke skal udvikles fra bunden ved implementering af et nyt it-system.

Brug af infratrukturen
Hvilke kommuner har adgang til den fælleskommunale infrastruktur?

Alle kommuner anvender i dag den fælleskommunale infrastruktur på en række forskellige systemer.

Har KOMBIT nogle kommunale eksempler på brug af den fælleskommunale infrastruktur?

Alle 98 kommuner benytter i dag den fælleskommunale infrastruktur - blandt andet fælleskommunale løsninger såsom BBR, DUBU samt Byg og Miljø. Ligesom en række kommunale it-leverandører trækker på infrastrukturen fx ESDH-leverandører, pas- og kørekortløsninger mm.

Bliv klogere på anvendelsen af infrastrukturen på siden Infrastrukturen i tal.

Hvordan vejleder KOMBIT kommunerne i at bruge infrastrukturen?

KOMBIT har bl.a. udarbejdet en række guides, manualer og vejledningsvideoer, der skal hjælpe kommuner og leverandører godt i gang med infrastrukturen.

Her på hjemmesiden findes bl.a. en ABC-quickguide for kommuner. På den Kommunale Data og Infrastrukturs (KDI) dokumentbibliotek kan du finde yderligere vejledning for kommuner og leverandører.

Er du i tvivl om brugen af infrastrukturen eller gevinsterne ved at bruge den, finder du kontaktoplysninger her.

Behandling af persondata
Hvordan håndterer infrastrukturen persondata?

Adgangen til alle data i infrastrukturen - herunder persondata - bliver styret via serviceaftaler. Det er derfor kommunerne, der afgør, hvorvidt et anvendersystem kan få adgang til en specifik service.

Skal man ved overgang til Serviceplatformen indgå nye databehandleraftaler med egne leverandører?

I forhold til databehandleraftaler, er det vigtigt at sondre mellem de løsninger/anvendersystemer, der anvendes af alle eller mange kommuner, som KOMBIT har i sin nuværende eller kommende portefølje, og de mere kommunespecifikke løsninger/anvendersystemer, der formentlig kommer til at fylde mere og mere i den Fælleskommunale infrastruktur.

For alle løsningerne gælder dog, at de løsninger, der benytter Serviceplatformen og som indeholder personoplysninger, er bundet op på de databehandleraftaler, som er indgået mellem KOMBIT og samtlige kommuner.

Disse databehandleraftaler efterlever gældende regler for behandling af personoplysninger. De understøtter, at KOMBIT er kommunernes databehandler i forhold til de persondata, som behandles på Serviceplatformen. KOMBIT handler udelukkende efter instruks fra den enkelte kommune. Den specifikke instruks skabes via den enkelte serviceaftale på Serviceplatformen. Dette fremgår også af den enkelte databehandleraftale.

Når det gælder de kommunespecifikke løsninger, hvor kommunen selv har indgået eller indgår en kontrakt med en leverandør, er det herudover (som altid) kommunens ansvar at sikre, at der er indgået en fyldestgørende databehandleraftale med leverandøren (hvis der sker en databehandling af persondata i løsningen). Hvis kommunen i forvejen har en databehandleraftale med den leverandør, der fremadrettet skal benytte Serviceplatformen, kan kommunen med fordel genbesøge aftalen for at sikre, at den dækker det forhold, at kommunens leverandør sender/modtager data via Serviceplatformen.

Tekniske krav
Hvor finder kommunen information om de tekniske krav til anvendersystemerne?

De tekniske krav til anvendersystemerne finder du på www.serviceplatformen.dk under den enkelte service ("Find service" -> "Service xx" -> "Læs mere" -> "Teknisk beskrivelse").

Hvordan spiller lokal rammearkitektur op imod infrastrukturen?

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvorledes en eventuel lokal rammearktitektur skal anvendes og spille sammen med infrastrukturen. KOMBIT anbefaler altid at overveje, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lægge funktionalitet.

I den forbindelse tager vi gerne en direkte dialog mht. specifikke løsninger, og hvordan vi ser, at de kan spille sammen med rammearkitekturen. Kontakt forretningsudvikler Tomas Volf, TVO@kombit.dk.

Nye services
Hvordan melder man ændringsønsker eller ønsker til nye services ind til infrastrukturen?

KOMBIT arbejder løbende på at videreudvikle infrastrukturen. På kort sigt er det primære fokus at få etableret de services, som skal understøtte monopolbrudssystemerne. Men kommuner og kommunale leverandører kan også have behov for alternative services, der ikke findes i forvejen, eller ikke bliver indkøbt i forbindelse med monopolbrudssystemerne.

Har du som kommune eller kommunal leverandør brug for en service, som endnu ikke udbydes via infrastrukturen, kan du sende dine ændringsønsker til KOMBIT.

Ønskerne bliver vurderet og prioriteret i samarbejde med en kommunal følgegruppe.

Læs mere om eksisterende integrationer, nye intrgrationer og ændringsønsker her.

Økonomi
Hvem betaler for datatræk på Infrastrukturen?

Det er kommunerne, og ikke leverandørerne eller anvendersystemerne, der bliver afkrævet for forbrug af data på Infrastrukturen. Det sker via den såkaldte 'buffetpris', som er en aconto-lignende afregningsmodel, der dækker dataforbrug, support samt en udviklingspulje. Kommunerne vil altid kunne følge med i det enkelte anvendersystems forbrug af data via selvbetjeningsmodulet for Infrastrukturen.

Hvad er udgiften for brug af Infrastrukturen?

Den såkaldte “buffetpris” for brug af Infrastrukturens services i 2019 er 1,94 kr./borger*.

Buffetprisen reguleres årligt på baggrund af det forventede fremtidige forbrug for alle 98 kommuner, samt et eventuelt større eller mindre forbrug i det pågældende år. Dvs. at der er tale om en aconto-lignende betalingsmodel. KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april året før, så kommunerne har mulighed for at indføre udgiften i budgettet.

Buffetprisen for brug af Infrastrukturen er udarbejdet i samarbejde med en kommunal arbejdsgruppe. Læs mere her.

* Undtaget fra buffetprisen er den særlige service ”CPR Service”, der kun bør bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat  de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald.

Hvad er inklusiv og eksklusiv i buffetprisen for brug af Infrastrukturen?

Buffetprisen dækker:

  • Dataforbrug  for de systemer, der benytter Infrastrukturen. Dette gælder også for monopolbrudssystemerne.

  • Udviklingspulje til etablering af nye services samt drift og vedligeholdelse af disse (se evt. FAQ vedr. udviklingspulje).

  • Udgifter til at sikre generel udbredelse af infrastrukturen og hjælp til forretningsforståelse til kommuner og leverandører

  • Support og administration

Buffetprisen dækker ikke:

  • Dataforbrug på den særlige ”CPR Service” er ikke inkluderet i buffetprisen. Den bør kun bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat  de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald. Eventuelle kommende services med tilsvarende omkostningsprofiler, vil ligeledes blive holdt ude af buffetprisen og vil blive afregnet særskilt.

  • Dataforbrug på NemRefusion, Praksys og Køreprøvebooking er indregnet i afregningen for selve løsningen, dvs. at forbruget ikke afregnes via buffetprisen.

  • Monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA’s forventede dataforbrug (baseline) på de services, der understøtter Støttesystemerne er inkluderet i afregningen for disse systemer og afregnes ikke via buffetprisen. Forbrug ud over baseline og forbrug fra andre systemer afregnes via buffetprisen.

  • Udbetaling Danmarks (UDK) dataforbrug er ikke inklusiv i buffetprisen – det dækkes af UDK’s egen afregningsmodel.

  • Etablering af nye services for andre end monopolbrudssystemerne betales af det bestillende anvendersystem, hvorimod drift og vedligehold af disse services  betales via Buffetprisen

Læs mere om elementerne i afregningsmodellen her

Skal buffetprisen pr. borger betales for hver it-løsning, der kobles på en service?

Nej. Så snart kommunen har indgået én serviceaftale for Infrastrukturen, betaler kommunen buffetprisen, uanset hvor mange services, kommunens it-systemer benytter, og uanset forbruget på de enkelte services. Undtaget er dog den særlige service ”CPR Service”, der kun bør bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald.

Er der rabatordning for større kommuner?

Nej, alle kommuner afregnes ens.

Er buffetprisen ens for alle kommuner – også i implementeringsperioden for monopolbrudssystemerne?

Ja. Buffetprisen er en udgift pr. borger pr. år, som betales solidarisk baseret på alle kommuners samlede dataforbrug via såvel egne som fælleskommunale it-systemer. Derfor tages der ikke i afregningen individuelt hensyn til, hvornår en enkelt kommune får et bestemt system.

Når monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA er udrullet, er brug af Infrastrukturen så inkl. eller ekskl. i omkostningerne pr. borger for monopolbrudssystemerne?

I omkostningerne på de forventede ca. 78 kr./borger for monopolbrudssystemerne indgår etableringen af Infrastrukturen samt etableringen af de services, der udstilles til brug for monopolbrudssystemerne. Drift og vedligehold er også inkluderet i de forventede omkostninger for monopolbrudssystemerne.

Dataforbrug er ikke inkluderet i omkostningerne for monopolbrudssystemerne. De betales via afregningen for brug af Infrastrukturen. En undtagelse er Monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA’s forventede dataforbrug (baseline) på de services, der understøtter Støttesystemerne. Disse er inkluderet i afregningen for disse systemer og afregnes ikke via buffetprisen. Forbrug ud over baseline og forbrug fra andre systemer afregnes via buffetprisen.

Læs mere om afregningsmodellen her.

Når monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA er udrullet, er brug af Serviceplatformen så inkl. eller ekskl. i omkostningerne pr borger for monopolbrudssystemerne?

I omkostningerne på de forventede ca. 78 kr./borger for monopolbrudssystemerne indgår etableringen af Serviceplatformen samt etableringen af de services, der udstilles til brug for monopolbrudssystemerne. Derudover er drift og vedligeholdelse inklusiv i de forventede omkostninger for monopolbrudssystemerne.

Dataforbrug er ikke inkluderet i omkostningerne for monopolbrudssystemerne. De betales via afregningen for brug af Serviceplatformen (”buffetprisen”). Læs mere om afregningsmodellen her.

Hvad forventes buffetprisen at stige til, når monopolbrudssystemerne er implementeret i alle kommuner?

Buffetprisen er en aconto-lignende afregningsmodel, så buffetprisen reguleres årligt på baggrund af det kommende års forventede forbrug for alle 98 kommuner samt et eventuelt større eller mindre forbrug end forventet det forgangne år. Ved fuld udrulning af monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA forventer KOMBIT, at disse systemers datatræk vil udgøre ca. 5 kr. pr. borger pr. år.

Dertil kommer øvrige systemers datatræk på services. Disse forventes at stige i takt med at flere og flere systemer begynder at benytte Infrastrukturen.

Endelig kommer omkostninger til udviklingspuljen, samt drift af løsningen, som også finansieres gennem udviklingspuljens midler.

KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april året før, så kommunerne har mulighed for at indregne udgiften i det kommende års budget.

Hvordan betales for udvikling af kommende services?

Som udgangspunkt er det det bestillende system, der betaler for en ny service. De bestillende systemer er typisk fælleskommunale løsninger fra KOMBITs portefølje. Det kunne f.eks. være monopolbrudssystemerne. Undtaget herfra er services, der udvikles via udviklingspuljen. Se ovenfor.

Hvordan sikres kommunerne billigst mulig adgang til data, når Datafordeleren er fuld udrullet med fx CPR- og CVR data?

Kommunerne bør principielt betale så lidt som muligt for data og funktionalitet, og ikke betale for noget, der allerede er betalt for.

Datafordeleren gik i luften i oktober 2015 med udstilling af enkelte geodata, og er med tiden også begyndt at udstille grunddata som fx CPR- og CVR-data. Serviceplatformen tilbyder i dag 22 forskellige services, herunder CPR- og CVR-data, men hvordan vælger kommunen den billigste vej at hente CPR og CVR-data? Det er nærmere beskrevet i dette notat.

Hvornår udmelder KOMBIT det følgende års buffetpris?

KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april, så kommunerne har mulighed for at indføre udgiften i budgettet.

Hvornår udsendes faktura?

Afregningen for buffetprisen sker halvårligt og bagudrettet.

Kan man i fakturaen se, hvilke dele af buffetprisen, der relaterer sig til enkelte systemer?

Nej. Betalingen til dataforbrug på Infrastrukturen er én samlet betaling. Derfor er det ikke muligt at se, hvilke af kommunens systemer, der har brugt hvor meget data i kroner og ører. Kommuner kan til gengæld se datatræk (antal kald) på de enkelte services pr. anvendersystem i Infrastrukturens selvbetjeningsmodul.

For hvilke systemer i KOMBITs portefølje dækkes dataforbruget via buffetprisen?

Alle systemer i KOMBITs portefølje, som anvender Infrastrukturen, betaler som udgangspunkt for data via buffetprisen. Dog er dataforbrug på NemRefusion, Praksys og Køreprøvebooking indregnet i afregningen for selve løsningen. Læs mere om afregningsmodellen

Hvordan dækkes datatræk på Infrastrukturen, som foretages af Udbetaling Danmarks (UDK) systemer?

Udbetaling Danmarks (UDK) brug af Infrastrukturen dækkes af UDK's egen afregningsmodel. Det er således ikke en del af buffetprisen.

Hvem kan jeg kontakte for at få yderligere oplysninger omkring afregningen af Infrastrukturen?

Du kan kontakte:

  • Tomas Volf, Chefkonsulent/Forretningsudvikler på tlf. 3334 9469 eller e-mail: TVO@kombit.dk.

eller

  • Josef Longfors Hansen, Konsulent/Forretningsudvikler på tlf. 3268 0476 eller e-mail: JOL@kombit.dk.
Udviklingspulje
Hvad ligger der i udviklingspuljen?

Infrastrukturen skal understøtte kommunernes behov bedst muligt. På kort sigt har det primære fokus været at få etableret de services, som skal understøtte monopolbrudssystemerne. Ved udgangen af 2015 besluttede KOMBIT i samarbejde med Serviceplatformens følgegruppe at oprette en udviklingspulje til infrastrukturen, som i 2018 blev gjort til en permanent ordning.

Puljen skal understøtte kommunernes behov for nye eller ændrede services ud over de planlagte services til monopolbrudssystemerne og dermed bl.a. bidrage til kommunernes arbejde med gradvist at omlægge datatræk til infrastrukturen. Kommunernes indmeldte behov prioriteres af KDI's referencegruppe med afsæt i værdiskabelse for flest mulige kommuner. Læs mere her.

Hvor mange services kan udvikles for udviklingspuljen?

Omkostningen for nye eller ændrede services i infrastrukturen er meget forskellig alt efter, om der f.eks. er tale om gennemstillingsservices eller replikaservices, som påvirker kompleksiteten af den på gældende service. Antallet udviklede services afhænger dog i sidste ende af, hvilke typer af services, som KDI's referencegruppe sammen med KOMBIT, vælger at prioritere i henhold til at skabe størst værdi for flest mulige kommuner.

Serviceplatformen og den fællesoffentlige datafordeler
Hvad er forskellen mellem den fællesoffentlige datafordeler og den fælleskommunale infrastruktur?

Etableringen af datafordeleren er et led i grunddataprogrammet, som er et samarbejde mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Datafordeleren erstatter en række offentlige distributionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder får nem og sikker adgang til grunddata.

Den fælleskommunale infrastruktur er kommunernes egen infrastruktur, der er målrettet kommunernes behov, og fortsat bliver det.

Det indebærer blandt andet, at hvor Datafordeleren udstiller grunddata som CVR- og CPR-data - som infrastrukturen også gør - lægger infrastrukturen et ekstra lag på. Infrastrukturen både udstiller, forædler, sammenstiller og transformerer data, hvor der er et behov for kommunerne. Et eksempel er infrastrukturens CPR Abonnement service, der er blevet udvidet med nye filtre på baggrund af ønsker fra kommunerne (filtre som CPR-hændelser, alder og kommunekode).

Infrastrukturen udstiller samtidig data både fra CPR- og CVR-registret, men også med tiden fra f.eks. jobcenterløsninger, STAR, SKAT mfl.

I dag udstiller Serviceplatformen en række forskellige services, med flere på vej. Via selvbetjening kan man følge sit forbrug og få overblik over egne serviceaftaler.

I KDI arbejdes der selvfølgelig for, at kommunerne skal betale så lidt som muligt for data og funktionalitet – og ikke betale for noget, der allerede er betalt for. Derfor henter infrastrukturen også de data via datafordeleren, hvor det er hensigtsmæssigt, og vil herefter kunne forædle eller transformere disse data yderligere, hvor kommunerne har behovet for det.

Vil infrastrukturen fremadrettet trække data via datafordeleren, så kommunerne kun skal tilgå én platform for services?

KOMBIT ønsker selvfølgelig, at kommunerne skal betale så lidt som muligt for data og funktionalitet, og ikke betale for noget, der allerede er betalt for.

Mht. datafordeleren, gik den i luften i oktober 2015 med udstilling af enkelte geodata, og er med tiden også begyndt at udstille grunddata som fx CPR- og CVR-data. Den fælleskommunale iInfrastruktur tilbyder i dag en række forskellige services, herunder CPR- og CVR-data, men hvordan vælger kommunen den billigste vej at hente CPR og CVR-data? For at prøve at besvare problemstillingen har KOMBIT lavet dette notat.