Tilmeld dig KOMBITs Kommunedage i maj/juni 2017

Der er nu åbnet op for, at kommunernes programledere og it-/digitaliseringschefer kan tilmelde sig dagene. Tilmeldingsfrist er den 15. maj.

KOMBIT har nu åbnet op for tilmelding til de næste Kommunedage – tre dage i kommunernes og KOMBITs tegn. Her samler KOMBIT trådene og giver status på aktuelle emner i forhold til kommunernes forberedelse af monopolbrudsløsningerne og de øvrige løsninger og initiativer, KOMBIT arbejder på.

Kommunedagene er målrettet kommunernes programledere for monopolbruddet samt it- og digitaliseringschefer. Kommunernes projektledere på monopolbrudsprojekterne henvises til projekternes netværksdage. Se planlagte arrangementer i KOMBITs kalender.

Tid, sted og tilmelding

Tilmeld dig snarest muligt via nedenstående link. Programmet varer fra kl. 9-16. Der åbnes for registrering og serveres morgenkaffe kl. 8:30.

Tirsdag den 30. maj i Aalborg
Comwell Hvide Hus
Vesterbro 2
9000 Aalborg
Tilmeld dig her
 
Onsdag den 31. maj i Horsens
Scandic Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Tilmeld dig her

Torsdag den 1. juni i København
Park Inn by Radisson
Engvej 171
2300 Kbh. S
Tilmeld dig her

Tilmeldingsfrist er den 15. maj 2017

Vi gør opmærksom på, at vi opkræver et no-show fee på kr. 500,- ved udeblivelse eller framelding mindre end 7 dage før arrangementets afholdelse.

Ønsker til programmet

KOMBIT har bedt kommunerne komme med ønsker til programmet. Vi vil meget gerne høre jeres – deltagernes – ønsker til dagene. Ønsker kan indtil fredag den 17. marts indsendes til KOMBIT. Læs mere her.

Det endelige program for dagene bliver udsendt senest ugen før Kommunedagene.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommunikation
3334 9442