Udbuddet er i gang på Aula

KOMBIT har nu begyndt prækvalifikationen i forbindelse med udbuddet af Aula. Fristen for at søge om at blive prækvalificeret er 9. januar 2017.

KOMBIT har nu begyndt prækvalifikationsprocessen i forbindelse med udbuddet af Aula. Leverandørerne har til den 9. januar 2017 til at søge om at blive prækvalificeret. Den 24. januar 2017 bliver det offentliggjort, hvilke fire leverandører der bliver inviteret til at afgive tilbud. 

Vi forventer, at underskrive kontrakten med den nye leverandør af Aula omkring sommerferien 2017. 

Udbuddet foregår som noget i nyt i KOMBIT som ”udbud efter forhandling”. Det betyder, at KOMBIT efter at have modtaget leverandørernes tilbud vil have mulighed for at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne. Det skal ske med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så det bliver tilpasset kommunernes behov.

KOMBIT bruger EU-Supply til alle udbud. 

Implementeringen af Aula på skoleområdet vil gå i gang efter sommerferien 2018 og efter sommerferien 2019 vil elever, forældre og pædagogisk personale på alle landets skoler kunne tage løsningen i brug. Umiddelbart derefter vil vi gå i gang med at udrulle løsningen på dagtilbudsområdet. 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9446