Information om workshops om Samarbejdsplatformen

Samarbejdsplatformen har fortsat brug for tilmeldinger fra lærere og pædagoger til de workshops vi afholder i januar og februar.

Tak for de mange tilmeldinger til de workshops vi afholder om Samarbejdsplatformen i januar og februar. Der er heldigvis meget stor interesse for at deltage i langt de fleste workshops, men vi kunne stadig godt bruge nogle flere lærere til workshoppen den 1. & 2. februar og pædagoger til workshoppen den 28. januar.

Vi vil derfor bede dig overveje om der er nogle lærere og/eller pædagoger fra din kommune, der vil have mulighed for at deltage. Tilmelding sker senest på onsdag den 13. januar via mail til samarbejdsplatformen@kombit.dk med navn, titel og gerne en kort beskrivelse af deltagerens baggrund og erfaring.

Workshop for lærere bliver holdt som internat

For at gøre det nemmere for deltagerne fra Jylland, har vi besluttet at afholde workshoppen den 1. & 2. februar, som et internat i Middelfart. KOMBIT afholder udgifter til transport og overnatning ifm. internatet. De resterende workshops bliver holdt på IDA tæt ved Hovedbanegården i København.

Udvælgelse af deltagere

Vi har som nævnt fået rigtig mange tilmeldinger til langt de fleste workshops. Det er meget positivt at opleve den store interesse blandt kommunerne, men af praktiske årsager er der naturligvis en grænse for, hvor mange deltagere der kan være på en workshop, hvis resultaterne skal være optimale. Derfor vil vi formentligt komme til at skulle sige nej tak til nogle af de tilmeldte deltagere, og det håber vi naturligvis på forståelse for.

Vi vil udvælge grupperne ud fra et ønske om at få størst spredning – fx hvad angår kommunestørrelser, geografi, brug af it-løsninger og organisatorisk opbygning. Alle der har tilmeldt sig, vil få svar i næste uge.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9407