Monopolbruddet

På denne side kan du læse om monopolbruddet og orientere dig om seneste nyt.

Projekterne i monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra KMD’s monopol på it-løsningerne på kontanthjælp, sygedagpenge og sagsoverblik. Desuden vil de tværgående støttesystemer også skabe konkurrence via en bedre fremtidig sammenhæng mellem kommunernes it-systemer.

Der er gevinster at hente i udbud på monopolområderne. Gevinsterne fremkommer bl.a. af øget digitalisering og lavere samlede it-udgifter.

På denne side kan du læse mere om baggrunden for monopolbruddet, seneste nyt, orientere dig i den senest opdaterede tidsplan og læse om kommunernes forberedelse til monopolbruddet. Siden bliver løbende opdateret med relevant indhold.

I nyhedsoversigten får et samlet overblik over overordnede nyheder om monopolbruddet og nyheder om de de enkelte projekter.

Siden beskæftiger sig med de tværgående elementer i monopolbruddet, mens specifikke informationer om monopolbrudsprojekterne findes på projekternes egne hjemmesider.

Monopolbruddet dækker på denne side over projekterne Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Sags- og Partsoverblik (SAPA) og Støttesystemerne (STS). Hertil kommer etableringen af Serviceplatformen.

Projekterne indgår i en større sammenhæng, hvor i alt 17 KMD-monopolsystemer skal udfases og erstattes med nye løsninger. For KOMBITs vedkommende drejer det sig om projekterne BBR, DARCPR/CVR, Ejendomsskat & EjendomsbidragIndkomst/Udbetaling, Social Pension og Valg.

De øvrige projekter gennemføres af Udbetaling Danmark og fællesoffentligt, hvilket fremgår af udbudsplanen for monopolområdet.

Find materialer fra KOMBITs Kommunedage her.

 

Kontakt

Projektchef