Vores mission

KOMBITs forretningsområde er kommunal it og digitalisering, hvor KOMBIT har en unik position som samlende kraft på kommunesiden.

KOMBIT er en non-profit virksomhed, der skal hvile i sig selv. Vores aktiviteter styres af kommunernes efterspørgsel, og vi prissætter vores løsninger og services i forhold til omkostningerne og kommunernes betalingsmuligheder.

Resultater på kommunernes bundlinje

Alle vores projekter er baseret på business cases, der viser, hvilket udbytte kommuner vil få af en ny løsning. Vi stræber efter alene at igangsætte økonomisk bæredygtige aktiviteter, men kan efter konkret analyse også igangsætte aktiviteter, der ikke umiddelbart kan bringes til at hvile i sig selv på kort sigt.

I erkendelse af at nogle projekter kun indirekte vil give kommunerne resultater, er 20 mio. kr. årligt afsat til at dække aktiviteter, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige på kort sigt. Løsninger af denne type vil typisk være større investeringer, infrastruktur- og standardiseringsprojekter.

Situationsbestemte forretningsmodeller

KOMBITs forretningsmodeller varierer fra projekt til projekt afhængig af analyser, dels af løsningens karakter og dels af det eksisterende marked. Men først og fremmest fastlægger vi den konkrete forretningsmodel for en løsning ud fra den værdi, løsningen forventes at tilføre kommunerne.

KOMBITs mission:

KOMBIT skaber værdi for kommuner ved at:

  • samle kommunal forhandlingskraft for optimale it-kontrakter
  • igangsætte og styre digitaliseringsprojekter med fokus på kommuners gevinster
  • fremme standardisering og sammenhæng på tværs af kommuner og løsninger
  • styrke konkurrence og sikre flere leverandører på det kommunale it-marked

 

KOMBITs vision 2014:

KOMBITs vision fokuserer på fire områder: forhandlingskraft, effektivisering, standardisering og konkurrence.

Vores vision for kommunerne er, at:

  • væsentlige kommunale it-udbud kører i KOMBITs udbudsnetværk (forhandlingskraft)
  • KOMBIT har bidraget til at skabe et samlet økonomisk råderum i kommuner i årene 2010-2013 på
    1,8 mia. kr. (effektivisering)
  • kommuner anvender en fælleskommunal infrastruktur, der giver adgang til data via standardiserede snitflader (standardisering)
  • kommuner har gennemsigtighed i it-priser, og der er flere leverandører på det kommunale it-marked (konkurrence)