FLIS FAQ

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om FLIS.
Status og tidsplan for FLIS
Hvordan blev FLIS genudbud gennemført?

KOMBIT sendte primo juli 2016 FLIS i genudbud. Genudbuddet inkluderede som noget nyt forhandling med leverandørerne i udbudsfasen. I januar 2017 offentliggjorde KOMBIT, at Netcompany IT havde vundet genudbuddet. Herefter følger et transitions- og videreudviklingsforløb på maksimalt 12 måneder, hvor FLIS vil overgå til ny driftskontrakt mv. Samtidig bliver FLIS videreudviklet med den første nye version.

Hvad er tidsplanen for kommende releases, og hvad indeholder de?

Klik her og se plan for releases 2018 - 2019

Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?

Pr. 1. januar 2017 har 87 kommuner underskrevet den nye (2016) tilslutningsaftale, mens et antal kommuner fortsat overvejer. Klik her for at se, hvilke kommuner der er med i FLIS, og hvem der er deres kontaktperson.

Foruden dette har alle landets kommuner givet tilladelse til, at KOMBIT henter data til FLIS for deres kommune. Det betyder, at der i FLIS vil være data for alle landets kommuner.

Hvad er rækkefølgen for validering af de forskellige dataområder?

Klik her og få overblik

Hvornår tager min kommune FLIS i brug?

FLIS er tilgængeligt i FLIS-kommunerne.  Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvornår og hvordan kommunen vil implementere FLIS.

I øjeblikket indeholder FLIS data fra 7 fagområder, og yderligere 4 kommer til i løbet af de næste

Den samlede tidsplan for FLIS kan findes her.

Idriftsættelse af FLIS i kommunen
Hvordan implementeres FLIS i kommunerne?

Som hjælp og inspiration til implementeringen har KL og KOMBIT udviklet forskelligt materiale om FLIS.

KOMBIT og KL understøtter desuden kommunernes etablering og oprettelse af erfaringsnetværk med fokus på implementeringen af FLIS. Der er etableret FLIS-netværk for Region Sjælland, Region Hovedstad, på Fyn, i det sydlige Jylland og i Midtjylland.

Tilbydes der uddannelse i FLIS?

Ind til transition og videreudvikling er gennemført primo 2018, vil der ikke blive holdt formelle FLIS-kurser.

Inspirations- og uddannelsesmateriale til selvstudium eller brush-up findes på vejledningssitet på FLIS-portalen

Læs mere om uddannelse i FLIS ved at klikke her.

 

Indhold i FLIS
Hvilke dataområder er inkluderet i FLIS?

FLIS indeholder data fra syv fagområder. Der er defineret to nye fagområder i 2018 og yderligere to fagområder i 2019, der dog endnu ikke er valgt.

Dataområderne i FLIS kan ses her

Hvad består FLIS af?

FLIS er en strategisk benchmark-løsning og et fælleskommunalt styrings- og ledelsesværktøj, der giver dig overblik over kommunens data, beregner nøgletal og giver mulighed for at sammenligne jer med andre kommuner.

FLIS’ data hentes direkte fra kommunens økonomi- og fagsystemer og omfatter syv dataområder, hvoraf tre områder går på tværs af kommunen mens de fire øvrige dataområder vedrører centrale fagområder.

 Hør mere her

Hvor finder jeg FLIS-strategi for bedre datakvalitet?

Du finder FLIS-strategi for bedre datakvalitet her

Hvad er strategien for FLIS?

KL og KOMBIT har sammen med kommunerne udarbejdet en ny strategi, der indeholder en række indsatser og pejlemærker for FLIS. Indsatserne er:

  • Alle kommuner skal benytte FLIS
  • Øget anvendelse og tillid til data
  • Videreudvikling af FLIS med nye dataområder og koblede nøgletal, der giver mulighed for at se nye mønstre og sammenhænge
  • Styrkelse af datavarehus og infrastruktur med hurtigere indlæsning af data, hyppigere leveringer af rådata samt nye og udvidede snitflader
  • Udfasning af FLIS-præsentationslaget over de næste to år

For at efterleve målsætninger og indsatsområder for FLIS, har KL, KOMBIT og kommunerne formuleret en strategisk udviklingsplan for FLIS for årene 2017-2020.

Du kan læse strategien her.

Hvor kommer data fra til FLIS?

KOMBIT har indgået dataaftaler med følgende leverandører:

  • KMD
  • EG
  • Silkeborg data
  • Fujitsu
  • Tabulex
  • Danmarks Statistik
  • CPR
  • CGI
  • IBM
  • SBSYS

I de fleste tilfælde hentes data direkte fra kommunens eget fag- eller økonomisystem. Nogle nøgletal hentes dog fra Danmarks Statistik, som kommunerne indberetter data til. Det er tilfældet på ældreområdet og voksenhandicapområdet.

I FLIS fremgår det hvor data kommer fra, så kommunen helt fra et overordnet nøgletal kan finde frem til de tal, som nøgletallet er sammensat af. Nøgletal i FLIS kan nedbrydes til eksempelvis kontonr-niveau eller personnummer-niveau.

Hvad er datakvaliteten i FLIS?

I forhold til at øge tilliden til data i FLIS, arbejdes der fortsat med datakvaliteten i FLIS. I FLIS findes der f.eks. indenfor hvert fagområde datakvalitetsrapporter der gør det muligt for kommunen at validere egne data i FLIS.

Der arbejdes på et nyt koncept, hvor det også vil blive nemmere at få indblik i datatilstanden hos de øvrige kommuner. Dette er især vigtigt for kommunen at vide hvordan datatilstanden er for de kommuner der foretages sammenligning med.

Det er værd at bemærke, at der ikke rettes i kommunernes registreringer, når data hentes ind i FLIS. Det betyder, at den enkelte kommune altid vil kunne se, hvor de udregnede nøgletal kommer fra, da der ikke er ændret i de registreringer, kommunen har i egne systemer. I FLIS vil kommunen kunne følge hele vejen fra nøgletallet til registreringen i økonomi- eller fagsystem

Det er afgørende, at alle FLIS-brugere, der finder fejl i systemet, indrapporterer disse til Netcompany. Dette gøres direkte via FLIS eller på mail til servicedesk@netcompany.com.

Hvilke nøgletal er med i FLIS?

I samarbejde mellem KL og kommunale brugergrupper er der udviklet nøgletal på hvert af områderne i FLIS. Nøgletallene er udviklet med henblik på deres relevans i forhold til ledelsesinformation og benchmarking. Der er både nøgletal knyttet til økonomi og personale samt eksempelvis aktivitet og resultater.

En beskrivelse af alle nøgletal i FLIS er tilgængelig i FLIS under ”vejledninger”.

Hvad er mulighederne for sammenligning i FLIS?

I FLIS er det muligt for kommunen at sammenligne sig med andre kommuner.

Sammenligningerne kan foregå på det overordnede nøgletalsniveau samt på sammenligninger af tæller og nævner af nøgletallene.

Den enkelte kommune kan selv bestemme, hvilke kommuner de ønsker at sammenligne sig med. Derudover er der gennem statistiske analyser udviklet sammenligningskommuner på de enkelte områder. En kommunes sammenligningskommuner på et specifikt område er de fem kommuner, som den specifikke kommune minder mest om på relevante strukturelle rammebetingelser på det konkrete område. Metoden i udviklingen af sammenligningskommuner følger metoden anvendt i de tidligere KL Ressourcelupper, hvor strukturelle rammebetingelser danner grundlag for udvælgelse af sammenligningskommuner. Der er en præcis beskrivelse af metoden tilgængelig i FLIS under ”vejledninger”.

Under tæller/nævner niveau for nøgletallene kan kommunerne ikke sammenligne sig med hinanden. Den enkelte kommune vil dog i mange tilfælde i stedet kunne lave interessante sammenligninger på tværs af kommunens egne institutioner, distrikter m.m.

Hvilken historik er der på data i FLIS?

Der er historik i nøgletal i FLIS. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvor god denne historik er, da der har været forskellige muligheder for at få historiske træk i data fra forskellige leverandører. Nogle kommuner har historik tilbage til 2008, mens andre kun har historik til 2011. Historikken afhænger af, hvilket produktions- eller økonomisystem den enkelte kommune har, og hvorvidt kommunen har skiftet leverandør indenfor de sidste år.

Det er en klar tendens i FLIS, at udfordringerne med data og registreringspraksis på tværs af kommunerne er større, desto længere tilbage historisk man bevæger sig.

Fremadrettet sikres fuld historik af data i FLIS. FLIS opbevarer alt data 7 år tilbage. Det betyder også, at det ikke vil få betydning for historikken i data i FLIS, hvis en kommune skifter it-leverandør på sit produktions- eller økonomisystem.

Nytteværdierne af FLIS
Hvad er nytteværdierne af FLIS?

FLIS giver kommunerne både kollektive gevinster og individuelle gevinster. I forbindelse med implementeringsindsatsen for FLIS er der lavet to videoer, som kort præsenterer henholdsvis visionen for FLIS og et konkret eksempel på anvendelsen af FLIS.

Se visionsvideoen - klik her.

Se videoen med et konkret eksempel for anvendelse af FLIS ift. inklusion på skoleområdet – klik her.

Den helt store kollektive gevinst er etableringen af en fælleskommunal infrastruktur for data og nøgletal. Kommunerne sætter sig i spidsen for at udvikle redskaber, der kan skabe gennemsigtighed i den offentlige sektor.

De individuelle gevinster for kommunerne er blandt andet:

1. Adgang til egne data – på en bedre og billigere måde
Med FLIS får kommunerne et nemt og enkelt overblik over egne data - samt helt nye muligheder for på et mere omfattende og kvalificeret grundlag end tidligere til benchmarking internt i kommunen og mellem kommuner.

FLIS-projektet indgår aftaler med it-leverandørerne samlet på kommunernes vegne. Kommunerne kan derfor spare interne ressourcer og opnå en økonomisk fordelagtig adgang til deres data via gennemsigtige aftaler med dataleverandørerne med faste betingelser og til faste priser.

Flere kommuner har tidligere oplevet, at de mistede historik i data, når de skiftede leverandør. I FLIS gemmes data fremadrettet. Det betyder også, at det ikke vil få betydning for historikken i data i FLIS, hvis en kommune skifter it-leverandør på sit produktions- eller økonomisystem.

2. Aktuelt benchmarkingsystem
FLIS nøgletallene er aktuelle og opdateres månedligt.

FLIS indeholder desuden historiske data, og kommunerne har derved mulighed for at følge den historiske udvikling indenfor et givet nøgletal og herved spore effekten af tidligere beslutninger. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune hvor langt tilbage i tiden deres data er tilgængelig, alt efter hvilke leverandør de har på deres økonomi- og fagsystemer, og om de har skiftet leverandør i perioden 2007-2011.

3. Gennemsigtighed fra nøgletal til egne registreringer
FLIS nøgletallene er kommunalt skræddersyede. De er udvalgt i samarbejde mellem KL og kommunerne under hensyn til, hvilke nøgletal der bedst kan understøtte de aktuelle styringsdagsordener i kommunerne

Den enkelte kommune får adgang til beregningsgrundlaget for kommunens nøgletal og kan hermed kontrollere kvaliteten og troværdigheden i nøgletallene. På økonomidata vil det være muligt at grave sig ned i egne data på konteringsniveau i forhold til den autoriserede kontoplan, mens kommunen i egne data på fagområderne kan nedbryde egne nøgletal helt til CPR-nr., hvis de oprindeligt findes i data fra fagsystemerne.

4. Bedre analysemuligheder i kommunen
FLIS frigør kommunale ressourcer og reducerer udgifter til eksterne konsulenter. Det sker fx ved, at FLIS analyseværktøjer og standardrapporter kan forenkle analysearbejdet i den enkelte kommune, og ved at de fælleskommunale definitioner gør det nemmere for kommunen at bearbejde data.

Derudover giver FLIS god mulighed for erfaringsudveksling og videndeling gennem et interessentsite, hvor alle FLIS kommunerne vil kunne stille spørgsmål og inspirere hinanden i forhold til interessante analyser.

Adgang og sikkerhed i FLIS
Hvem har adgang til FLIS?

FLIS kommunerne kan se nøgletal og tæller/nævner af nøgletal på tværs af kommunerne.

På niveauerne under tæller/nævner for nøgletallene, er det kun den enkelte kommune, der har adgang til egne data. Her kan kommunen nedbryde nøgletallene og for mange af nøgletallene eksempelvis opbryde nøgletallet i forhold til kommunens egne institutioner eller distrikter.

Den enkelte FLIS kommune afgør selv, hvem der skal have adgang til FLIS i kommunen. Kommunen kan oprette så mange brugere, man ønsker, uden ekstra betaling. Brugerne kan gives forskellige adgange til FLIS områderne.

Hvem er leverandør på FLIS?

Netcompany er leverandør til systemet med Rehfeldt som underleverandør

Er data sikre i FLIS?

I FLIS miljøet er der anvendt flere lag af sikkerhed:

  • Det yderste sikkerhedslag skal sikre, at det kun er de tilsluttede kommuner, der får fysisk adgang til FLIS.
  • Det mellemste sikkerhedslag håndterer de enkelte kommuner og deres brugeres rettigheder. Dette sikkerhedslag indebærer adgang til henholdsvis fælleskommunale nøgletal til benchmarking samt adgang til rapporter på kommunens egne data.
  • Det inderste sikkerhedslag er på selve datalaget og sikrer, at brugerne kun får adgang til rådata og data på niveauer under tæller/nævner for nøgletallene for deres egen kommune.
Fejlmelding
Hvordan melder jeg en fejl til FLIS?

Hvis du oplever en fejl i FLIS, skal denne meldes til FLIS-leverandøren.
 

Tilmelding, pris og leverandør
Hvordan tilmelder man sig FLIS?

Du tilmelder dig ved at skrive til flis@kombit.dk

Hvad koster FLIS?

Kommunerne betaler en årlig afgift på 1,24 kr. pr. indbygger pr. dataområde. Præsentationslaget koster 64.000 kr. om året.

Data i FLIS
Hvad det er for DREAM-data, der bliver adgang til i FLIS?

DREAM bliver tilgængelig i FLIS 5.0 med cpr nr., der skal gøre det muligt at lave forløbsanalyser. Data stilles til rådighed vedr. borgere, som ifølge DREAM har haft bopæl i kommunen i den periode, data dækker. Der vil være to leverancetyper:
- DSA leverancer, som vil ligne rådata, men pivoteret så der er en række pr. borger pr. uge, i stedet for alle uger i en række. Denne leverance vil dække alle år i DREAM.
- Derudover vil der være en datamart med DREAM-data, som svarer til de øvrige FLIS-datamarter i format. Denne vil kun dække de samme 10 år som det øvrige FLIS.

Ligger det allerede nu fast hvilke andre dataområder, der bliver tilgængelige vedr. beskæftigelsesområdet i FLIS? Og Kommer data på beskæftigelsesområdet til at vedrøre populationer, eller bliver det muligt at se data på cpr-niveau?

Ydelsesrefusion(YR) er et nyt system til afregning af kommunal refusion og medfinansiering, der går i luften i 2018.

YR leverer hver måned en datafil på CPR-niveau, som indeholder alle refusionsberegnings- og konteringsdata for månedens kørsel. Filen er målrettet kommunale LIS-systemer og kan hentes på Serviceplatformen. Denne datafil indeholder kun den enkelte kommunes data og kan derfor ikke dække behovet for benchmark på tværs af kommuner, som er dækket af den statslige platform ”LIS-refusion”, indtil YR går i luften.

Derfor vil FLIS trække datafiler fra alle kommuner og give adgang til et datagrundlag for at benchmarke sig på samme niveauer, som det i dag er muligt med LIS-refusion. Benchmark-delen bliver i FLIS publiceret som kubedata og som en Ydelsesrefusion-datamart(DM) og vil dermed kunne indgå direkte i en række LIS-løsninger, der trækker DM-data fra FLIS.
De detaljerede månedlige CPR-data med refusionsberegnings- og konteringsdata fra YR, vil også kunne hentes fra FLIS i et rådataformat (DSA) på samme måde, som man i LIS-Refusion kan hente særskilte CPR-udtræk.

Data om ydelser på CPR-niveau vil endvidere indgå i Beskæftigelse-datamarten. Dog vil der ikke indgå beregnings- og konteringsdata, men kun data om borgernes ydelsesperioder.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Kommunikation
7268 8111