DHUV kravspecifikationsnetværk

KOMBIT laver fælles udbudsnetværk omkring en DHUV-kravspecifikation.

DHUV står for Digitalisering på Handicap- og udsatte Voksne-området. Handicappede og udsatte voksne er et fagområde i kommunerne, der især de senere år har fået stor bevågenhed.

Flere kommuner har over for KOMBIT givet udtryk for, at de ønsker, at KOMBIT laver et fælles kommunalt udbud på DHUV–løsningen, der skal understøtte sagsbehandlingen på Handicap- og udsatte Voksne-området.

Derfor har KOMBIT sat et netværk omkring kravspecifikationen på DHUV-løsningen i gang, og netværket kører nu med deltagelse fra 12 kommuner, der har sendt tilslutningsaftale til KOMBIT. KOMBIT er desuden i udbud efter en fagkonsulent, der skal understøtte arbejdet med kravspecifikationen.

KOMBIT forventer, at der er indgået kontakt med en konsulenten primo maj måned. Se tidsplanen for netværket i menuen til højre.

I netværket deltager følgende kommuner:

  1. Halsnæs
  2. Gentofte
  3. Gladsaxe
  4. Ishøj
  5. Frederikssund
  6. Ballerup
  7. Greve
  8. Tårnby
  9. Kolding
  10. Hvidovre
  11. Hørsholm
  12. Albertslund