KOMBIT inviterer kommuner til informationsmøde vedrørende høring om kravspecifikation til den nye valgløsning

Kravsspecifikationen til den nye valgløsning kommer til at udgøre grundlaget for et EU-udbud i sommeren 2017.

Tid: 

6. april 2017 - 10:00 til 12:00

Sted: 

KulturØen, Havnegade 6, 5500 Middelfart

Målgruppe: 

Kommunale valgansvarlige

Relateret til:

Tilmelding: 

Tilmelding foregår via dette link senest den 28. marts 2017.

Kommunerne skal have en ny valgløsning, der skal afløse KMD Valg. KOMBIT har, på vegne af KL og kommunerne, fået til opgave at specificere og indkøbe den nye løsning og har derfor etableret projekt VALG.

Den nye valgløsning består af en ny it-løsning samt ny proces for print og distribution af valgkort og kandidatlister. Den nye valgløsning skal understøtte følgende fem valgarter, som kommunerne er ansvarlige for: Folketinget, Regionsrådene, kommunalbestyrelser, Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Løsningen forventes idriftsat medio 2019.

Information om høringen

Kravsspecifikationen til den nye valgløsning kommer til at udgøre grundlaget for et EU-udbud i sommeren 2017.

For at sikre at kravsspecifikationen bliver så fyldestgørende som muligt, har projekt VALG behov for, at kommunerne gennemlæser specifikke dele af materialet og bidrager med kommentarer hertil. Det er i den anledning, KOMBIT inviterer kommuner til informationsmøde, hvor vi vil orientere om rolle og hvilke typer af kommentarer, projektet har behov for i forhold til kravspecifikationen.

Vi afholder to møder med samme program. Et i Middelfart og et i København. Man kan godt tilmelde flere fra sin kommune.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektkoordinator
3334 9420